Jeg var ude og lege, da der pludseligt blev råbt efter mig, det var min far han stod ud på altanen. ”Kom op” sagde han der ventede åbenbart en overraskelse til mig. Jeg gik ind i stuen og der lå en boks tankerne flød rundt i mit hoved hvad mon det er? men i stedet for at gætte åbnede jeg boksen der var han så mit første kæledyr en sød lille hundehvalp som kiggede på mig med de mest blide og dejlige øjne.
Han var så uskyldig, han havde ikke meget pels som andre chefer hunde men hans pels var stadig dejlig blød. Jeg følte mig helt tiltrukket af ham som om jeg var blevet forelsket i ham i det øjeblik jeg så ham, der gik ikke lang tid føre han blev glad for mig, og vi begyndte at lege sammen. Jeg gav ham navnet Chico for det syntes jeg passede til ham. Jeg tog mig af ham, legede med ham, badede ham, børstede hans pels, sov med ham og vi gik lange ture sammen med hans selskab havde jeg ikke brug for andre.
Det var som om ingen andre kunne forstå mig bedre end ham han lyttede til mig, og holdte af mig. Jeg havde aldrig kendt denne følelse fører jeg følte han var min søn og jeg hans mor, fordi vi havde sådan et godt forhold og han slap mig aldrig af syne han gik fulgte efter mig hvorind jeg gik hen, men måske var jeg også hans mor, fordi jeg tog mig af ham præcis ligesom en mor tager sig af sit barn.
Han begyndte og vokse mere og mere for hverdag og jo mere han voksede desto mere stolt blev jeg. Takket være ham blev jeg hurtig moden, lærte mig selv bedre at kende, jeg kendte nu til hvordan jeg skulle klare mig selv og tage mig ad folk jeg holdte af. Jeg var enormt lykkelig over at have ham i mit liv i hele 5 år.
Jeg lærte en masse ting af ham, han beskyttede mig og han var altid royal over for mig.
